Tørring af vasketøjet

Sådan tørrer du vasketøjet

Tørresnor eller stativ

  • Stativ, der er flytbart, har den fordel, at det kan flyttes hen hvor der er mulighed for at tørre tøjet under gunstige forhold uanset vejret. OBS: stativet kan vælte i stærkt blæsevejr, sæt derfor noget tungt på foden af stativet
  • Tørresnoren kan placeres udendørs, hvor der er plads til at tøjet kan hænge frit, uden at svinge op i buske, bygninger etc. under tørringen. Undgå store træer, hvor blade og fugle kan forurene dit vasketøj
  • Vælg et sted hvor tørresnoren ikke generer hverken din egen eller naboens udsigt
  • Tørresnoren kan placeres indendørs i en kælder, fyrrum eller badeværelse. Helst i et rum hvor der er mulighed for god udsugning og/eller gennemtræk
  • Tørresnoren holdes ren ved at tørre den af med en hårdt opvredet klud inden vasketøjet hænges op
  • Klemmerne skal være rene og stabile, vask den ind imellem i opvaskemiddel
  • Klemmer kan være af plast eller træ og i forskellige farver

Tips:

  • Det bedste vejr at tørre tøj udendørs er, når der er vind og lav fugtighed i luften
  • Sol og varme er også godt, men pas på, at solen ikke bleger tøj med klare farver
  • Tøjet kan også tørre en vinterdag med lidt blæst – ligesom det kan hænge ude når det er frost – men det bliver IKKE tørt i frostvejr
  • Tøjet må ikke hænge for længe ude i vedvarende regnbyger over flere dage
  • Vådt vasketøj tager ekstra meget imod pollen og regnen kan vaske ekstra pollen ind i tøjet
  • Hvis tøjet er blevet synligt snavset af at hænge ud, skal du vaske det igen

Kroge i loftet

  • J -kroge med en diameter på ca. 6 cm. hænges op i et stabilt loft
  • På krogene hænger du bøjler med bluser, skjorter, lange bukser, kjoler etc.
  • Ved at hænge tøjet på bøjler på kroge under tørringen får du et glattere vasketøj, der er klar til at hænge i skabet, når det er tørt
  • Til bluser, kjoler og trøjer er det en fordel at bruge bøjler med runde kanter, så du undgår kanter i skuldrene på tøjet
Tørring på bøjle ophængt på J- krog

Tørretumbler

Udskældt for at være dyr i drift, men en god hjælper til vasketøjet

  • Fint tøj kan efter centrifugeringen (900 omdrejninger) komme en tur i tørretumbleren på koldt blæseprogram (ca. 20 min). Herved rettes tøjet ud, jo mindre mængde tøj, des bedre virkning. Tøjet hænges derefter op til tørring
  • Hvis du har pollenallergi er det en god ide enten at tørre tøjet indendørs – eller komme tøjet i tørretumbler efter den udendørs tørring
  • Hvis du skal tørre tøjet i tumbleren, så sørg for at tøjet bliver tørret ved den højeste temperatur, det kan klare, således at restfugtigheden bliver så lille som mulig
  • Lettere stykker tøj, der tørrer hurtigt f.eks. skjorter, tørrer for sig selv i tumbleren
  • Tungere stykker tøj som f.eks. lange bukser, tørrer for sig selv i tumbleren
  • Tøjet skal kunne falde frit i tumbleren under tørring
  • Tøjet skal være akkurat tørt – ikke over tørt, så krøller det nemmere
  • Bomuldstøj som håndklæder, viskestykker bliver ekstra luftige, hvis du kommer to rene tennisbolde med under tørringen i tumbleren
  • Håndklæderne giver du et lille hiv i hver ende inden tørring, for at undgå syningen krymper
  • OBS: Bomuldstøj krymper ved brug at tørretumbler
  • Efter brug rengøres tørretumbleren

Ophængning af tøj

  • Glat, stræk eller rystet tøjet med et kraftigt svip, så efterbehandlingen bliver så nem som mulig
  • Sokker hænges op ved at sætte en klemme i tåspidsen eller på tværbøjle
  • Strømpebukser hænges i tåspidserne eller over en tværbøjle
  • T-shirt, trøjer hænges op ved at sætte en klemme i sømmen under armen. Alternativt kan du hænge det på en bøjle
  • Skjorter og bluser hænges op med en klemme i hver syning forneden. Alternativt kan du hænge det på en bøjle
  • Trusser/pants hænges op i linningen
  • Lange bukser hænges op med klemmer i linningen. Alternativt hænges de på en klemmebøjle (hvis de skal presses) eller bøjle med tværstang
  • Kjoler hænges op i skuldersømmen. Alternativt hænges de op på bøjle
  • Nederdele hænges op i linningen. Alternativt på bøjle
  • Jakker hænger du på bøjler med afrundede hjørner
  • Sengetøj hænges over snoren i bredden eventuelt sammenfoldet midt på i bredden. Vrangen udad
  • Håndklæder og viskestykker hænges op i den ene kant i længden

Tips:

  • Klemmemærker kan rettes ud med lidt vand