Senge

Sådan passer du godt på din seng

Sengetæppe

  • Sengetæppet forhindrer fugten i at slippe væk fra madrassen, dermed forkortes madrassens levetid
  • Hvis du bruger sengetæppe, så vent med at lægge det på til dynerne er luftet og fugten fordampet

Dyner og hovedpuder

  • Vent med at rede seng til dynerne er blevet kolde (Husstøvmider elsker varme og trives godt i varme dyner)
  • Luft dyner og puder udendørs og helst i solskin (Undgå vådt vejr)
  • Skift sengetøj hver 14. dag eller efter behov
  • Vask vaskbare dyner og hovedpuder ca. 3 – 4 gange om året (følg vaskeanvisningen)
  • Rul dynerne sammen i fodenden af sengen om dagen, så madrassen kan få luft og tørre

Sengetøjet

    • Bør vaskes hver 14. dag
    • Hvis du har allergi bør du skifte hver uge
    • Hvis du sveder meget, bør du skifte hyppigere
    • Hvis du har været syg, skal du skifte lige efter eller undervejs

Topmadrassen

  • Vask betrækket til topmadrassen 3 gange om året
  • Træk i betrækket efter vask for at få de rigtige mål 
  • Vend topmadrassen hver gang du skifter sengetøj  (byt hoved og fodende samt for- og bagside)
  • Luft topmadrassen udenfor i frisk luft 1 gang i kvartalet

Madrassen

  • Vend madrassen hvert halve år (byt hoved og fodende samt for- og bagside)
  • Støvsug madrassen hver gang du skifter sengetøj
  • Box-madras, eller en anden madras, du ikke kan vende: Byt om på madrassens hoved- og fodende

Pletter på madrassen

  1. Overfladiske pletter kan fjernes med skum rens (pisk opvaskemiddel op og brug skummet), der trækker pletten ud
  2. Sæt madrassen på højkant efter rensning. undgå at skummet trænger ned i madrassen

Luft under madrassen

  • Madrassen skal være ventileret – fast underlag kan give fugtskader
  • Vælg rammebund med formspændte lammeler
  • Undgå for meget opmagasinering under sengen

TIPS

  • Din madras har en begrænset levetid, som afhænger af 4 ting:
    • Kvalitet
    • Vedligeholdelse
    • Sved, du afgiver om natten
    • Din vægt – tyngden fra din vægt går hårdt ud over selv en kvalitetsmadras
  • Polstringen i din madras er ødelagt efter ca. 10 år, hvis du passer godt på den – og 7 år, hvis du ikke gør
  • Undgå fugt og skimmelsvamp i soveværelset

Sådan reder du din seng

Før du reder din seng skal du starte med at åbne vinduerne i soveværelset. Tag så dit sengetøj og dit lagen af. Ryst dine dyner og få rettet dine madrasser – så er sengen klar til at blive redt

  1. Start med lagnet.  Hvis du har stræklagen giver det sig selv. Kuvertlagen vender du syningen udad og krænger hver ende om henholdsvis fodende og hovedende på madrassen – vipper enderne op så lagnet kan komme over. Slut med at komme lagnet ind i siderne under madrassen.  Almindeligt lagen lægges hen over madrassen. Start med at samle hjørnerne i den ene ende og slut med den modsatte. Til sidst kommer du lagnet ind i siderne under madrassen. Kunsten er at samle hjørnerne
  2. Tag så fat i et dynebetræk og dyne. Vend betrækket på vrangsiden, tag dine hænder ind i betrækket og tag fat om hvert hjørne på dynen. Vend dynebetrækket rundt om dynen. Giv din dyne et lille ryst, så den bliver ordentlig fordelt i betrækket. Luk enden på betrækket
  3. Tag så fat i puden. Put puden ind i betrækket sørg for den kommer ind i hvert hjørne af betrækket. Ryst puden og luk enden på pudebetrækket – eller kom puden ind i folden på betrækket ved lukningen